Begonia
Begonia
var det Tyske dæknavn for et Beethoven projekt, der var rimelig omfattende.
Gamma 350 mm Big Bertha kanon
Schlanke Berta afgiver et skud mod ParisAllerede under første verdenskrig havde tyskerne forsøgt at ramme London med en kanon kaldet schlanke Bertha eller Big Bertha. Efter sigende opkaldt efter Gustav Krupp´s kone Bertha. Kanonen havde en rækkevidde på mellem 90 og 128 km og var placeret ved La Fère i Frankrig. Det lykkedes dog ikke og man brugte den i stedet for, også med mindre held, til at bombe Paris med. Derfor er den også kendt som Paris kanonen. Dette har givet anledning til nogen forvirring idet der samtidig blev lavet en serie 30,5 cm kanoner under navnet Dichke Bertha som englænderne også kaldte Big Bertha.
Det viste sig rimeligt hurtigt at bombardementet af Paris slet ikke havde haft den forventede store virkning, på hverken befolkningens moral eller den fransk hærs evne og vilje til at føre krig mod Tyskland.Det var lykkedes at ramme tilfældige bygninger og enkelte mennesker var omkommet ved granat nedslagene som på grund af kanonløbets enorme længde var meget u-præcise.Sidenhend blev det en udbredt vane at kalde alle store tyske kanoner for Big Bertha og under anden verdenskrig fortsatte de allierede styrker med at bruge dette navn, om de største kanoner i Hitler´s enorme fæstnings anlæg, kaldet Atlandtvolden, der strakte sig langs kysterne, fra Spanien helt op til Norge. Tyskerne derimod gjorde sig store anstengelser for at hvert eneste kanon batteri fik sit helt egent navn. Nok mest for at gøre det nemmere at kanalisere mandskab og granater rundt mellem et utal af gamle og nye kanoner af vidt forskellig kaliber. Der kan nævnes navne på batterier som.: Hindenburg, Adolf, Brandenburg og TODT. De enkelte kanoner fik også navne for at skelne dem fra hinanden. I de mange antiluftskyts batterier var det simpelt A,B,C osv men for de stor kalibere kan nævnes navne som.: Leopold, Thor, Odin, Eva, Thyr, Ziu, Loke osv.
Kanonsektion med side kammere.Begonia var også et forsøg på at bombe London, under anden verdenskrig. Dog udviklede man denne gang en kanon der virkelig var i stand til at ramme målet fra den franske kanalkyst. Det er anslået at den var i stand til at skyde et missil ud på en afstand af ca 300 km.
Der er nu slet ikke tale om en kanon i almindelig forstand. Det usædvanlige ved den var at kanonrøret bestod af korte rør-sektioner med hver to sidekammere placeret midtpå, til drivladninger der gav projektilet yderligere fart på under vejs gennem kanonrøret, der i teorien kunne forlænges, alt efter behov, med sidekammere i det uendelige. Selve granaten var samtidig udstyret med en raketmotor med forsinket tænding for at give længere rækkevidde. Hele anlægget var blevet planlagt til at bestå af flere underjordiske huler, forbundet via jernbanespor til transport af ammunition og mandskab, med adskillelige kakonløb i hver, der skulle kunne fungere sammen som en slags mangeløbet kanon, rettet mod London og andre byer langs den engelske kanal kyst.Havde tyskerene fået systemet bygget færtigt, ville det have kunnet affyre hunderede projektiler i døgnet mod det engelske fastland. Det ville nu ikke have haft den helt store effekt, da de enkelte granater var af en ret ringe størrelse. Igen et Tysk våben der kom for sent og var for ringe i antal til at påvirke krigens udfald.
Tegning af de underjordiske tunnelerDet lykkedes dog kun tyskerene at få tre af disse huler færdiggjort, inden englænderne opdagede at der foregik noget i dette område og gennemførte operation “Crossbow”, der ødelagde det meste af anlæget.
Denne gang ved brug af 5 tons tunge Tall Boy bomber.
Hvoraf en ramte en tunnel og detonerede dybt nede i skagten, med katastrofale konsekvenser for tyskerne. Den dag i dag er det ikke klarlagt hvor mange tyske og franske arbejdere der omkom da denne tunnel styrtede sammen. Derfor har man også valgt ikke at udgrave disse dele af anlæget for ikke at forstyre gravfreden på stedet. Det tvang dog tyskerne til at opgive deres forehavende i dette område og med landgang i Normandiet blev det umuligt for tyskerne at viderføre projektet.
Saddam‘s Babylon kanon
Denne kanon type blev videreført i den såkaldte Baghdad kanon eller Projekt Babylon som Saddam Hussein forsøgte at bruge under Golf-krigen til at ramme Israelske mål med. Utroligt nok var det den canadiske kanon ekspert Gerald Bull der videreførte Hitler´s Vunderwaffen Begonia i et projekt der senere blev kendt som.: High Altitude Research Program, eller HARP, hvorunder det, i 1963, lykkedes at skyde et messil 92 km lodret op i luften, fra en kanon med en kaliber på 406,4 mm. ‘Project Babylon’ var en kanon med et løb på 156 m og en kaliber på 1000 mm, der ville have været i stand til at skyde en granat på over 2 tons ud på mere end 640 km´s afstand. Der blev bygget en testmodel, Baby Babylon, på 305 mm i kaliber og 30,5 m lang i Irak men så vidt vides blev den aldrig affyret.
Saddam‘s Baby Babylon kanon.
