En efterårsdag i 43
De første spadestik
Snart strømmede Dansk arbejdskraft af forskellig slags til den store byggeplads ved Tirstrup/Stabrand fra hele oplandet og det var såvel faglærte som ufaglærte folk. Mange arbejdere blev tiltrukket af de gode lønninger som tyskerne lokkede med, som lå en hel del højere end dét en dansk entreprenør kunne tilbyde på den tid. Samtidig dukkede de nødvendige maskiner op og der blev udlagt tipvogns spor på arealet. Herefter var det lyden fra bulldozere, blandemaskiner, tipvogns lokomotiver og andre store tunge entreprenørmaskiner, der kørte i døgndrift som brød freden over plantagerne. Dette enferno ekkoede ud over landskabet de næste halvandet år.
I starten af 1944 kom det næste chok for beboerne i Stabrand, da de fik besked om at Luftwaffe ville beslaglægge deres ejendomme til eget brug. Wehrmacht-intendanten i Danmark udsendte, i samråd med Randers amtsråd, betingelserne for overtagelsen til de der skulle forlade deres hjem. Der blev af tyskerne sammensat en vuderings kommision, med repræsentanter fra amtsråd, det lokale sogneråd osv., til vudering af ejendommene. Derefter kom der hurtigt besked om at huse og gårde skulle rømmes inden den 15 Marts samme år. I disse ejendomme blev der så indrettet kvarterer for tyske menige, piloter, kvideligt personel, officere m/m.
mandag, oktober 27th 2014 at 22:12 |
min far boede som barn i skurvogne på Tirstrup lufthavn byggeri med sin far, ved man noget om de mennesker i demvogne
lørdag, november 1st 2014 at 20:15 |
Det kunne jo være meget spændende at finde ud af noget mere om de mennesker der boede på Tirstup lufthavn under krigen. Jeg har hørt historier om at arbejderene kørte med lastbiler, der var ombygget med lukket kasse på ladet, helt fra Egå til lufthavnen i fast daglig rutefart.