2. Angrebet på Tirstrup 1945

Angrebet på Tirstrup lufthavn.
Dagbladet Djursland bragte den 1. Maj 1985 en artikel, hvori et angreb, der fandt sted den første onsdag i februar 1945, er beskrevet af en af de danske arbejdere som var tvangs udskrevet til beskæftigelse på flyvepladsen.
Han var, sammen med andre, i gang med at lave et flyveskjul, også kaldet felthangarer eller splitterbox, da de hørte luftalarmens sirener hyle over lufthavnen. De var ikke i stand til at se hvad der skete men kunne hører skyderi. Pludselig kunne de se to Engelske Mosquito fly komme susende lige over trætoppene, i retning fra Tirstrup og der var fuld blus på alle deres maskinkanoner.
Først stod danskerne bare og gloede men blev hurtigt klar over at det nok var bedst at komme i læ for kugleregnen. De spurtede over i en skov og gemte sig bag et dige og herfra så de hvordan de forskræmte heste stak af, med både kusk og vogn, flere steder på lufthavnen. Midt i infernoet lå en kusk på den bare jord. Arbejderen løb over til kusken for at få manden i skjul. Han troede først manden var såret men han svarede at han lå godt nok under sin vogn. Der var dog ingen vogn. Hesten var styrtet i en udgravning med vognen ovenpå. Fortælleren var netop nået tilbage bag diget, idet en kugle slog i jorden ved hans ene knæ. Den gravede han op af jorden nogle dage senere.
Tyskerne havde antiluftskyts overalt, som skød både på langs og tværs af området, så kuglerne kom fløjtende om ørerne på arbejderne fra alle sider.
Tysk vierling 20 mm antiluftskyts kanon
Der findes også en beskrivelse af angrebet, set med de Engelske Mosquito jager piloter‘s øjne, i en af bøgerne i serien: LUFTKRIG over Danmark. (bind IV). Det efterfølgende vil være en blanding af de to artikler.
De to jagerfly havde i mellemtiden fløjet i en stor cirkel og kom hver sig igen ind over pladsen fra Tirstrup siden. Ligesom under angrebet på Aarhus universitet fløj de Engelske fly så lavt at de tyske radarer og antiluftskyts ikke kunne få ram på dem og arbejderne på pladsen kunne se de engelske piloter vinkede til dem. Under indflyvningen delte de to fly sig og det ene fly begav sig i retning af Stabrand, hvor denne besætning, blandt andet, fik ram på en sortmalet JU-88 natjager, der straks brød i brand. Under den første overflyvning havde den anden Mosquito besætning observeret flere dobbelte Tyske fly, parkeret i felthangarer, på sydsiden af Grenå vejen, inde på lufthavnens område.
(Disse felthangarer kan stadig ses, som enorme jordvolde, langt inde mellem træerne i den nuværende beplantning, langs sydsiden af Grenåvej).
Denne gang fik de ram på en af disse store maskiner. Af nogle arbejdere kaldet mor og barn men under en samtale med min morfar, kaldte han dem, mere korrekt, for far og søn. Tyskerne kaldte dem: Vater und Sohn, efter en berømt Tysk tegneserie fra 1930 èrne, hvor en far ofte havde sin søn på skulderne. Disse Mistel fly, som var deres mere officielle navn ( Det hele var et hemmeligstemplet projekt, som sammen med andre lignede forsøg gik under fælles titlen: Beethowen ) bestod af èt to-motores bombefly med et jagerfly monteret på et stativ oven på. Dette fly fungerede som førerfly for bombeflyet, der i stedet for cockpit kunne få monteret en hul-ladnings mine på 3,6 Tons, af de danske arbejdere kaldet Elefant minen.
Det var ( blandt meget andet ) disse miner man efter krigen kunne fiske op i Koral-dybet, ud for Århus.
Dette fly brød i brand og sprang i luften med et enormt knald så stumperne fløj højt op i luften. .. I en opgørelse, lavet af Luftwaffe, om det engelske angreb, denne dag, på Einsatshafen Tirstrup, viser det sig at hele 3 Mistel kombinationer blev ramt under angrebet. Hvoraf to brød i brand og bliver nævnt som ; 100% Bruch. Altså totalt ødelagt. Den sidste var kun 15% Bruch. I den videre øjenvidne beretning, på den næste side, er kun nævnt en eksplosion, så man må gå ud fra at det, rent faktisk kun har været den ene maskine der var i kampklar tilstand. De andre to har, højst sandsynligt været de Såkaldte skolemaskiner, med førerkabine til pilot og instruktør.